Klatkager

Når man har fået risengrød den ene dag, så er der klatkagetid dagen efter. Det kommer jo selvfølgelig an på, om der er rester fra risengrøden dagen før, eller om det er spist det hele…

Nå men næste gang, der er en klat risengrød tilbage fra aftenmaden, så lad vær’ med at smide den ud, gem den i køleskabet i en skål og næste dag kan du så lave klatkager til eftermiddagshyggen 🙂

Ingredienser

  • Cirka 2-3dl kold risengrød
  • 1æg
  • 1tsk bagepulver
  • 1tsk vaniljepulver
  • 1dl mælk
  • 2-4spsk mel
  • Smør til stegning
  • Sukker og syltetøj

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen med en røremaskine, tilsæt melet lidt af gangen indtil den rette konsistens nås – dvs. den skal være flydende, men ikke så flydende at det hele flyder sammen
  • Varm en pande op
  • Tilsæt en klat smør og læg klatter af dejen på en pande evt. ved hjælp af en sauceske
  • Vend de små pandekager med en spatel efter et par minutter og bag færdig
  • Server med rigelig mængde af sukker og syltetøj til.

Tip

En rest fra havregrøden om morgenen kan også sagtens bruges i stedet for risengrød.

Risengrød

Ja! vi er forbi julen, men jeg og ungerne kan spise risengrød året rundt, så når vi tre er alene hjemme, så står den tit på risengrød.

Der er ikke noget svært i at lave risengrød, man skal bare være over den, så den ikke koger over.

Ingredienser

(1 voksen og 2 børn)

  • 2,5dl grød ris
  • 2,5dl vand
  • 1tsk salt
  • 1L sødmælk
  • Kanelsukker (cirka 2tsk kanel blandes med ½dl sukker)
  • smørklatter

Sådan gør du

  • Hæld ris, vand og salt i en gryde (helst en med en god belægning) og kog op
  • Tilsæt mælken og sæt varmen til lav – vi har gasblus, og der sætter jeg gryden på det blus med mindst effekt og skruer helt ned på det laveste niveau
  • Rør rundt en gang imellem, cirka hver 5-10min
  • Efter lidt over en time er der klar til servering med kanelsukker og smørklat

Tip

Man kan vælge at koge grøden op om morgenen i stedet og derefter pakke gryden godt ind under dynerne i ens seng. Når den skal spises om aftenen, giver man den så et hurtigt opkog under omrøring inden servering.

Tomatsalat med avocado

Denne salat minder mig om sommer, sol og varme, som jeg længes efter i kedelige januar.
Tomatsalat eller Caprese, som italienerne kalder den, kan peppe en hver aftensmad op.

Her er det en version af tomatsalat, hvor der er tilføjet avocado, det gør den lidt mere mættende, og vi undlader derfor tit at lave noget andet end den til fx fiskedellerne.

Ingredienser

(2 voksne, hvis der ikke er andet tilbehør og ellers 4)

  • 10-14 cherrytomater (Det er dem, der smager af mest om vinteren)
  • 1 avocado
  • 1 mozzarella ost
  • 8-10blade frisk basilikum
  • salt og peber
  • Olivenolie
  • Balsamico

Sådan gør du

  • Skær tomaterne i skiver eller både
  • Skær avocadoen i tern eller skiver
  • Skær mozzarellaen i mindre skiver
  • Hak basilikumsbladene
  • Anret det hele på et fad
  • Kværn peber og drys med salt
  • Server og lad folk selv dryppe olie og balsamico over

Langtidsstegt kalveskank med mos, svampesauce og ristet grønkål

Jeg var i sommerhus i Tisvilde med en flok tøser i det tidlige efterår, og vi skulle have lidt feel good mad til en kold efterårsaften. Her egner langtidsstegt- eller simremad sig formidabelt, og så er det let – whats not to like :).

Ingredienser

(til 4 voksne damer)

  • 1 kalveskank
  • 2dl vand – skift evt. ud med 2dl mørk øl
  • Lidt krydderier fra haven fx timian
  • Salt og peber
  • 600g kartofler
  • 200g gulerødder
  • En god klat smør
  • Cirka en 1dl sødmælk
  • Salt og peber
  • 300g kantareller eller andre svampe
  • 1 lille løg
  • 2dl fløde
  • En klat smør
  • Lidt frisk hakket timian
  • Lidt citronsaft, salt og peber
  • 200g grønkål
  • Lidt olie
  • Salt og peber

Sådan gør du – kalveskank

  • Tænd ovnen på 150 grader
  • Læg kalveskanken i en stegeso og tilføj vand og krydderier
  • Sæt stegesoen i ovnen i 4 timer

Når kalveskanken er i ovnen er det tid til eftermiddagskaffe og lidt kage 🙂

Cirka en time inden skanken er færdig, skal man gå i gang med tilbehøret.

Skanken efter 4 timer

Sådan gør du – mos

  • Kartofler og gulerødder vaskes og evt. skrælles de, herefter lægges de i vand, og koges til de er møre cirka 15-20min (OBS! der skal ikke salt i vandet, når der skal laves mos)
  • Hæld vandet fra kartofler og gulerødder, når de er møre og hæld dem over i en skål
  • Tilsæt en stor klat smør og brug en håndmixer med piskeris til at mose kartoflerne eller et rigtigt mosejern
  • Tilsæt 1dl mælk og “mos” indtil mosen har en god konsistens – tilføj evt. lidt mere mælk
  • Smag til med salt og peber

Sådan gør du – ristet grønkål

  • Vask grønkålen og tør den i et rent viskestykke
  • Skær den i små stykker
  • Vend grønkålen i olie, salt og peber
  • Læg det på en bageplade med bagepapir
  • Sæt pladen i ovnen sammen med skanken i 10-15min.
  • Hold øje med det, så det ikke brænder på!

Sådan gør du – kantarelsauce

  • Rens svampene forsigtigt for jord med en pensel eller lignende. Undgår helst at skylle med alt for meget vand
  • Skær større svampe op i stykker
  • Hak løg fint
  • Svits løg, svampe og timian i smør et par minutter
  • Tilsæt fløden og lad det simre et par minutter
  • Smag til med citronsaft, salt og peber

Til vores kantarelsauce blev der også tilføjet lidt svampe fundet på vores gåtur i skoven tidligere på dagen.

Mazarinkage

Den her kage er super lækker, den er let at lave, og så ser den kanon flot ud på kagebordet.

Ingredienser

  • 150g blødt smør – tag det ud af køleskabet i god tid!
  • 150g sukker
  • 150g rå marcipan
  • 3 æg
  • 5spsk hvedemel
  • 150g mørk chokolade
  • Pynt – jeg brugte en blanding af skovbær-krymmel, men kun fantasien sætter grænser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader – varmluft
  • Marcipanen rives groft og lægges i en stor skål
  • Bland det bløde smør og sukker ned sammen med marcipanen og rør det sammen
  • Tilsæt et æg af gangen og rør ind imellem
  • Vend mel i
  • Hæld dejen i en springform på cirka 22cm i diameter
  • Sæt kagen i ovnen i 45minutter
  • Smelt to-tredjedel af chokoladen over et vandbad
  • Put den sidste tredjedel i og rør langsomt rundt indtil det hele er smeltet sammen
  • Tag den bagte mazarinkage over på et stykke bagepapir med bunden i vejret
  • Smør chokolade på og pynt med krymmel (OBS! kagen skal have kølet af i mindst 10min inden påsmøring)
  • Når chokoladen er næsten størknet, flyttes kagen over på et fad ved hjælp af en spatel eller to.

Vandbad:

Placer en glasskål i en gryde med cirka 2cm vand i bunden – du skal kunne få skålen op med et par grydelapper eller lignende, da den bliver varm, så der skal være lidt mellemrum. Man kan også købe et specielt dørslag uden huller, som man kan sætte over en gryde, men en skål fungerer fint, hvis man ikke vil ud og købe mere grej til sit køkken

Put chokoladen i skålen og tænd for gryden ved svag varme. Vandet varmes op, og chokoladen begynder at smelte lige så stille og roligt, pas på med at skrue for højt op så vandet begynder at bulderkoge, der må nemlig ikke komme vandsprøjt op i chokoladen.

Husk at tørre skålen underneden, når du tager den op, så der ikke kommer vand i chokoladen, når du hælder den ud på kagen.

Let-panerede krebinetter med broccolisalat

Indrømmet vi var løbet tør for rasp, så i stedet for en total hverdagsnedsmeltning hos ungerne, der var blevet lovet krebinetter, blev fiberredningen en dobbelt panering med helt almindelig hvedemel – Det smagte ganske glimerede og blev spist af de unge madkritikkere med et smil 🙂

Ingredienser

(4 personer)

  • 500g hakket svin og kalv
  • 1 æg
  • 2 håndfulde mel
  • salt og peber
  • 2-spsk rapsolie eller anden smagsneutral olie
  • ½ broccoli hoved
  • 1 lille rødløg
  • ½dl solsikkerkerner
  • ½dl tranebær
  • 1dl cremefraiche
  • 2-4spk balsamico
  • 1tsk sukker

Sådan gør du – Krebinetter

  • Del det hakkede kød i fire dele og form, så godt som det er muligt, kødet til fire faste bøffer
  • Hæld mel på en tallerken og æg i en anden – ægget skal lige piskes sammen i hånden med en gaffel
  • Vend hver bøf først i mel, derefter i æg og til sidst i melet igen
  • Krydr bøfferne med salt og peber og steg på en pande i raps olie ved svag varme i 10minutter.

Sådan gør du – broccoli salat

  • Del broccoliet i små buketter og skær stilken i små skiver og læg det i en skål
  • Kog vand i en elkedele og hæld det over broccolien, så det er dækket – lad det trække i 2-3minutter og hæld vandet fra
  • Hak rødlåget fint og put det i skålen
  • Tilsæt solsikkerkerner og tranbær
  • Hæld cremefraiche, balsamico og sukker i en lille skål og bland det sammen
  • Smag det til ift. din smag, synes du dressingen skal være lidt mere sød eller sur?
  • Bland dressingen sammen med broccolien – kan evt. gøres ved bordet, så alle selv kan bestemme, hvor snasket salaten skal være.

Tip:

Pep broccolisalaten op med et drys af ristede bacontern.

Server med pasta eller bulgur og gnavegrønt til ungerne, der ikke nødvendigvis er super imponeret over broccoli…

Langtidsbagt andelår med coleslaw

Ingredienser

(til to voksne og to 8-årige)

  • 3 store andelår
  • 4 store gulerødder
  • 1/4 spidskål
  • 1dl cremefraiche 18%
  • 3tsk dijon sennep
  • en smule citronsaft – cirka 1spsk
  • 1tsk sukker
  • lidt salt

Sådan gør du – andelår

  • Tænd ovnen på 200grader
  • Læg de tre andelår i en stegeso
  • Drys med lidt salt og
  • put stegesoen i ovnen i 2timer

Sådan gør du – Coleslaw

Imens andelårene hygger sig i ovnene laver du stille og rolig en omgang coleslaw og slapper ellers bare af 🙂

  • Skræl og riv gulerødderne groft
  • Spidskålet fint hakkes
  • Læg grøntsagerne i en skål
  • Bland Cremefraiche, sennep, sukker, citronsaft og salt i en lille skål og smag til ift. hvordan du foretrækker den
  • Vend dressingen sammen med grøntsagerne

Crostini med ricotta og rejer

Crostinien stammer fra Italien og er lillesøster til bruschettaen, de er begge super dejlig som snacks, forret eller som en del af tapas bordet – også selvom tapas er spansk…. 😉

Ingredienser

  • 4 skiver flûtes
  • 100g rejer
  • 50g ricotta
  • ½spsk frisk hakket oregano
  • ½ usprøjtet citron
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Bland ricotta og oregano i en skål
  • Tilsæt revet skal og saft fra citronen
  • Krydre med salt og peber
  • Rist flûte skiverne i ovnen
  • Smør ricotta cremen på skiverne og drys rejer på