Super dejligt brød, der går godt som tilbehør til maden eller til en frokost sandwich dagen efter. Opskriften er fra ‘Dåseåbneren’, men dur sgisme stadig her 20 år senere 🙂
Ingredienser
- 25g gær
- 4dl lunkent vand
- 2spsk olivenolie
- 2tsk salt
- Cirka 550g hvedemel
- 50g smør
- 3-4fed hvidløg
- 2spsk frisk rosmarin (evt. 1spsk tørret rosmarin i stedet)
- 1-2spsk groft salt
Sådan gør du
- Hæld det lunkne vand i en stor skål og opløs gøren heri
- Olie og salt tilsættes og melet røres i lidt efter lidt
- Dejen æltes på køkkenbordet med lidt mel drysset på bordet indtil den bliver smidig
- Dejen skal hæve i 40minutter dækket med et rent viskestykke
- Hvidløgsfedene presses og røres sammen med smør og rosmarin
- Den hævede dej rulles ud på et stykke bagepapir på en bageplade
- Med fingeren laver du en masse fordybninger/huller i dejen og fordeler kryddersmørret heri
- Dejen skal efterhæve 20min
- Tænd ovnen på 225grader varmluft
- Pensel dejen med koldt vand og strø salt ud over
- Foccaciabrødet bages midt i ovnen i cirka 25min
- Køl brødet af på en rist og skær derefter ud i passende stykker fx 5*10cm.
Tips! Prøv i stedet for kryddersmør at trykke sorteoliven og feta ud i dejen eller feta&soltørrede tomater. Brødet kan sagtens fryses ned i mindre stykker, så man kan tage lidt af gangen op og lune til en frokost.

