Risengrød

Ja! vi er forbi julen, men jeg og ungerne kan spise risengrød året rundt, så når vi tre er alene hjemme, så står den tit på risengrød.

Der er ikke noget svært i at lave risengrød, man skal bare være over den, så den ikke koger over.

Ingredienser

(1 voksen og 2 børn)

  • 2,5dl grød ris
  • 2,5dl vand
  • 1tsk salt
  • 1L sødmælk
  • Kanelsukker (cirka 2tsk kanel blandes med ½dl sukker)
  • smørklatter

Sådan gør du

  • Hæld ris, vand og salt i en gryde (helst en med en god belægning) og kog op
  • Tilsæt mælken og sæt varmen til lav – vi har gasblus, og der sætter jeg gryden på det blus med mindst effekt og skruer helt ned på det laveste niveau
  • Rør rundt en gang imellem, cirka hver 5-10min
  • Efter lidt over en time er der klar til servering med kanelsukker og smørklat

Tip

Man kan vælge at koge grøden op om morgenen i stedet og derefter pakke gryden godt ind under dynerne i ens seng. Når den skal spises om aftenen, giver man den så et hurtigt opkog under omrøring inden servering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *