Svigerfar skulle på besøg, og så er det jo let bare at smide noget i stegesoen og lade det passe sig selv. Så her er en let opskrift på dejlige lammeskanke, som bliver så møre i stegesoen, at kødet falder af benene.
Ingredienser
(3 personer)
- 3 små lammeskanke cirka 400g stykket
- Et løg
- En gulerod
- En håndfuld cherrytomater
- En stængel frisk rosmarin eller 1spsk tørret
- 1-2dl mørk øl (det skal dække bunden af stegesoen med cirka 1cm)
- Salt og peber

Sådan gør du
- Tag stegesoen frem og tænd ovnen på varmluft 175grader
- Pil løget og skær det i både
- Skær guleroden i skiver
- Læg løg og gulerod i stegesoen
- Tag de tre lammeskanke og skær lidt snit i fedt/senerne – ikke dybt ned i kødet!
- Læg lammeskankerne ned i stegesoen
- Hæld øllen ved
- Læg tomaterne og rosmarinkvisten ved
- Drys med salt og peber og stil stegesoen i ovnen i 3 timer.
Tips
Server med en omgang kartoffelmos, eller som vi gjorde en bulgursalat bestående af; bulgur tomat, agurk, peberfrugt, feta og persille
Skøn og velsmagende ret
Og så er den bare nem, passer sig selv i ovnen
Dejlig❤️❤️
Tak Gitte
Skal de brunes først de lammeskanker. Eller er det fint bare at smide dem i stegesoen.?ser lækkert ud
Hej Morten, du smider dem bare direkte i stegsoen.
Og undskyld det sene svar 😔