Græskarsuppe med rejer

Jeg laver denne suppe primært om efteråret og vinteren, hvor man kan finde græskar i de fleste butikker. Her har jeg brugt et helt almindeligt orange hokkaido græskar, men skift gerne ud med ‘Butternut squash’ eller et ‘Crown Prince’.

Ingredienser

(Som forret: 4-6personer)

  • 1 Hokkaido græskar (ca. 1kg)
  • 1spsk olie
  • 1 løg
  • 2fed hvidløg
  • 1tsk chili
  • ½L grønsagsbouillon eller hønsebouillon (1terning + kogt vand)
  • 2dl mælk eller madlavningsfløde
  • 150g rejer
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skær græskaret over og skrab indmaden ud
  • Skær græskaret ud i mindre stykker og fjern skræl
  • Pil og hak løg groft
  • Pil og hak hvidløg
  • Varm olien op i en gryde
  • Svits løg, hvidløg og chili i et par minutter
  • Tilsæt græskarstykkerne og sted videre i 2-3min
  • Hæld bouillonen over (skal dække), og lad suppen simre ved svag varme i 20min, eller til græskarstykkerne er møre
  • Tag gryden af varmen og blend suppen med en stavblender
  • Tilsæt mælk og varm suppen op til den lige akkurat bobler
  • Tilsæt rejerne
  • Smag til med salt og peber

Tip

Brug græskarkernerne til snacks: Skyl dem fri for græskar-snask, tør dem lidt i et viskestykke, vend dem i lidt olie og salt, bred dem ud på en bageplade (med bagepapir) og bag dem i ovnen ved 200grader i cirka 20min – hold øje med dem og vend dem undervejs!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *