Dejlige klistrede spareribs, hvor kødet falder af benene. Her serveret med en grov mos og en grøntsagssauce til.
Ingredienser
- 1500g spareribs/revelsben
Marinade
- 1dl ketchup
- 3spsk æbleeddike
- 3spsk brunfarin
- 1spsk paprika
- 1spsk soyasauce
- 1fed finthakket hvidløg eller 1tsk hvidløgspulver
- ½tsk groft salt
- evt. en lille smule chilipulver
Tilbehør
- 2kg kartofler
- 1 stor smørklat fx 20g
- 1-1½dl mælk
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 gulerødder
- 1 peberfrugt
- 1ds hk. tomater
- Paprika
- ½spsk olie
- Salt og Peber
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til marinaden
- Smør marinaden på alle sidde sider af revelsbenene
- Læg de indsmurte revelsben på en bagerist over en brandepande med lidt vand i
- Stil revelsbenene i ovnen i 2timer ved 170grader.



Grøntsagssauce
Mens revelsbenene er i ovnen, går du i gang med din grøntsagssauce.
- Hak løg og hvidløg
- Skræl og skær gulerødden i halve skiver eller lignende
- Rens peberfrugten og skære den i store tern
- Svits løg og hvidløg i lidt olie i en gryde (cirka 1-2L)
- Tilsæt gulerødder og peberfrugt og svits 1-2minutter
- Tilsæt de hakkede tomater
- Tilsæt paprika, salt og peber
- Kog saucen videre ved svag varme indtil servering.
Grov mos
- Kog kartoflerne i vand (uden salt!), når der er 30min tilbage på revelsesbenene
- Når kartoflerne er kogte hælder du vandet fra og lægge dem i en skål
- Tilsæt en stor klat smør
- Mos kartoflerne en smule med en storgaffel eller et piskeris
- Tilsæt mælken undervejs
- Smag til med salt og peber
Tips
En omgang kartoffelbåde(bagt i ovnen i 35min ved 200grader) og en god omgang Coleslaw går også rigtig godt til spareribsene. Find en opskrift på Coleslaw her.