Klassenskage / kanelkage

Drengene her hjemme er vidst opfostret med kanel; kanelsnegle, kanelsnurre, kanelsukker på grød…

Så når de vil have kage med til klassen eller i denne omgang til Swimcamp, så faldt valget også på kanelkagen.

Ingredienser

  • 125g smør
  • 400g sukker
  • 400g hvedemel
  • 3tsk bagepulver
  • 4tsk kanel
  • 5dl sødmælk
  • 100g flormelis
  • Cirka 1spsk vand
  • Krymmel

Sådan gør du

  • Smørret skal tages ud i god tid, inden det skal bruges, så det er godt blødt
  • Tænd ovnen på 180grader almindelig ovn (dvs. Ikke varmluft)
  • Smør og sukker røres godt sammen med en røremaskine
  • Mel, bagepulver og kanel blandes i en anden skål
  • Herefter tilsættes mælk og mel-blandingen skiftevis mens der røres godt
  • Hæld dejen i en bradepande cirka 20*30cm
  • Bag kagen i 50-60minutter
  • Når kagen er kølet ned, kan den pyntes med glasur (flormelis og lidt vand) og lidt krymmel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *