Lammeskank i stegeso

Svigerfar skulle på besøg, og så er det jo let bare at smide noget i stegesoen og lade det passe sig selv. Så her er en let opskrift på dejlige lammeskanke, som bliver så møre i stegesoen, at kødet falder af benene.

Ingredienser

(3 personer)

  • 3 små lammeskanke cirka 400g stykket
  • Et løg
  • En gulerod
  • En håndfuld cherrytomater
  • En stængel frisk rosmarin eller 1spsk tørret
  • 1-2dl mørk øl (det skal dække bunden af stegesoen med cirka 1cm)
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tag stegesoen frem og tænd ovnen på varmluft 175grader
  • Pil løget og skær det i både
  • Skær guleroden i skiver
  • Læg løg og gulerod i stegesoen
  • Tag de tre lammeskanke og skær lidt snit i fedt/senerne – ikke dybt ned i kødet!
  • Læg lammeskankerne ned i stegesoen
  • Hæld øllen ved
  • Læg tomaterne og rosmarinkvisten ved
  • Drys med salt og peber og stil stegesoen i ovnen i 3 timer.

Tips

Server med en omgang kartoffelmos, eller som vi gjorde en bulgursalat bestående af; bulgur tomat, agurk, peberfrugt, feta og persille

4 thoughts on “Lammeskank i stegeso

  1. Skal de brunes først de lammeskanker. Eller er det fint bare at smide dem i stegesoen.?ser lækkert ud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *