Dejlig tærte vendt lidt på hovedet. Det vil sige, at der ikke er den klassiske mel-tærtebund, men derimod en bund af kyllingefars.
Ingredienser
(Rækker 4 personer, hvis der serveres lidt ekstra tilbehør)
Bund:
- 400g hakket kylling
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1tsk sennep
- 1 æg
- 2tsk basilikum
- 1tsk salt
- 1/2tsk peber
Fyld:
- ½ broccoli
- ½ peberfrugt
- 100g revet ost
- 3æg
- 1,5dl sødmælk
- Salt og peber
Sådan gør du
- Løg og og hvidløg hakkes fint
- I en stor skål røres den hakkede kylling, løg, hvidløg, sennep, æg, salt og peber godt sammen til en fars
- Farsen trykkes ud i en tærteform
- Bag tærte-farsbunden ved 200graders varmluft i 15min
- Hæld væden fra bunden når den er bagt, hvis der noget
- Skær broccolien i små buketter og læg dem i den bagte bund
- Skær peberfrugten i strimler og læg også dem i bunden
- Drys med ost
- I en lille skål piskes æg, mælk, salt og peber let sammen i hånden vha. af en gaffel
- Hæld massen over broccolien (hver obs på lige at have en ½cm tilbage til kanten, ellers kan du ikke flytte tærteforme ind i ovnen)
- Bag tærten i cirka 30minutter ved 200grader (den skal ikke være flydende).
Tips
Server med en frisk grøn salat og en cremefraiche dressing (cremefraiche rørt med lidt citronsaft, salt og peber) for at give lidt syre til retten.
Skift broccolien ud med andre grøntsager fx en masse gode svampe til efteråret.
Frys evt. rester ned eller brug den til frokosten næste dag.